|
Koncerter og andre aktiviteter
Vi har som regel 2 koncerter pr. sæson. Det er derfor gerne koncertprogrammet, vi koncentrerer os om i løbet af sæsonen. Vores koncerter er på ren amatørbasis, men vi arbejder alligevel altid hen imod en ren klang og en ordentlig lyd. Vi vil hellere have et mindre koncertprogram end at opføre en sats, vi kan mindre godt. I løbet af sæsonen har vi også andre aktiviteter. Fx tager vi gerne i januar på kor-weekend, hvor vi tager væk en hel weekend udelukkende for at synge og have det rart med hinanden. Derudover har vi som regel et par lange øvelørdage, hvor vi får gæstelærere på besøg, med forskellige specialer og inspirationer, både inden for musisk udtryk, sangteknik og bevægelse. Endelig er vi også gode til det mere sociale. Det er både ting som at drikke en øl eller vand sammen efter korprøverne, julefrokost, sommerfest og andre begivenheder og arrangementer, der giver mulighed for, at ses på andre tidspunkter end korprøverne. |